Om os

DesignModul as er en ordreproducerende virksomhed med speciale indenfor modulbyggeri, teknikhuse og containere indrettet til mange forskellige formål. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Dorte og Per Kjær Henriksen og har siden opstarten leveret individuelle og specialdesignede løsninger til en bred vifte af kunder i forskellige brancher.

Vi arbejder efter nøgleordene: Kvalitet, kreativitet, design og god dialog

Ambitionen er at levere spændende og funktionelle byggerier i høj kvalitet – og gerne med et arkitektonisk præg. Vi lægger vægt på at levere bæredygtige og gennemtænkte løsninger, der opfylder vores kunders ønsker og behov ned til mindste detalje. Målet er at være mere samarbejdspartner end leverandør, så vi er gerne med allerede fra den første idé. Vi siger altid gerne “ja” til projekter, hvor vi skal lægge hovederne i blød en ekstra gang. En god udfordring gør os bedre og dygtigere, så vi kan løse endnu mere komplicerede opgaver.

Vi udvikler og forbedrer løbende vores byggeform og metoder gennem test af nye materialer og optimering af arbejdsgangene i produktionen. Resultatet er, at vi nu kan levere energirigtigt byggeri i både lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020.

Har du et projekt, vi skal i dialog om, kan du kontakte os på 75 55 55 12. Du kan også sende os en mail via kontaktformularen under Kontakt/Find os, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.